
Når landets største cykelløb, PostNord Danmark Rundt køres for første gang på Bornholm, vil vores kørsel med BATs busser blive påvirket ligesom resten af øens trafik.
Følgende ændringer gælder for kørslen tirsdag 12. august:
- I tidsrummet kl. 14-18 kommer busruterne 1, 2, 3, 7, 8 og 10 ikke til Hasle
- Bussernes køreruter ændres, og ændringerne kan allerede nu ses på Rejseplanen
- Generelt: Vær forberedt på forsinkelser
- Skolebusserne kører som vanligt og følger politiets anvisninger ude på ruterne. Børn og forældre må også forberede sig på forsinkelser
Skiltning ved stoppesteder, hvor busserne ikke kommer til
Fra om eftermiddagen mandag 11. august vil der blive sat skilte op ved de stoppesteder, hvor busserne ikke kommer til under løbet. Det sker for at undgå, at nogen står forgæves og venter.
Vi beklager de gener, ændringerne vil kunne medføre og håber, at alle vil have tålmodighed og tage godt imod cykelrytterne på dagen.
Venligst, BAT