Servicemeddelelse: BAT varsler udfasning af klippekort og Ø-kort

17-09-2026

Når bus-zonestrukturen på Bornholm efter planen ændres fra de nuværende 17 zoner til en enkelt zone pr. 17. januar 2027, vil det også betyde, at brugen af klippekort og Ø-kort udfases.

På vej mod én zone – vi udfaser klippekort og Ø-kort  

 

Bornholms nuværende 17 buszoner samles efter planen til én zone pr. den 17. januar 2027. BAT vil derfor gradvist udfase brugen af; klippekort og Ø-kort. Fra 17. januar 2027 vil BATs buskunder ikke kunne bruge disse.

BAT giver et overblik over, hvad ændringerne betyder i forhold til buskundernes nuværende og kommende rejsehjemmel.

For brugere af klippekort betyder det
Klippekort, som er købt i perioden frem til og med den 16. januar 2026, refunderes i op til tre år fra købsdato.

Klippekort, som er købt fra den 17. januar 2026 og frem, refunderes til og med den 16. januar 2028.

Refusion af klippekort fra januar 2027
Ligger buskunder inde med klippekort, som har ubrugte klip, kan de få refunderet dem hos BATs kundesupport fra mandag den 18. januar 2027.

På BATs hjemmeside fremgår det, hvordan refunderingen foregår.

Ø-kort, sidste frist for fornyelse
Er man buskunde og anvender Ø-kort, er sidste frist for at starte en ny tre måneders periode op den 18. oktober i år. Det er ikke længere muligt at købe hverken seks eller 12-måneders Ø-kort.


Rejsehjemmel som buskunder kan benytte pr. den 17. januar 2027

  • En enkeltbillet giver ret til at rejse på hele øen og er gyldig i to timer. Billetten kan købes i appen ”Rejsebillet” eller i bussen. I bussen tages der alene imod kontant betaling.
  • Pendlerkort kan købes i appen ”Rejsebillet” eller i BATs webshop. Pendlerkortet giver ret til rejse på hele øen i kortets gyldighedsperiode.
  • Skolekort kan købes i BATs webshop. Skolekortet giver ejeren af kortet ret til at rejse på hele øen i kortets gyldighedsperiode.
  • Ungdomskort fortsætter uændret. Man kan fortsat rejse på hele øen med dette kort.


Priser

De kommende priser fastlægges, når kommunens budget behandles færdigt på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober.


Spørgsmål? Vi hjælper gerne. Du kan finde flere informationer på BAT-én ø-én zone

Buskunder er altid velkomne til at kontakte BATs kundesupport.


BATs Kundesupport
Munch Petersens Vej 2
3700 Rønne
Tlf. 56 95 21 21