Kort til frirejseberettigede værnepligtige
Kort til frirejseberettigede værnepligtige er udstedt til dig med det formål, at du kan rejse gratis, mens du aftjener værnepligten.
Her på siden finder du informationer om frirejseberettigede kort og billetter til dig, der rejser som værnepligtig mellem din bopæl og dit tjenestested.
Indkaldelsesordren - billet til fri befordring
Når du indkaldes til at aftjene din værnepligt, vil du fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse få tilsendt din Indkaldelsesordre.
Indkaldelsesordren giver dig samtidig fri befordring med trafikselskaberne i Danmark, så du kan rejse gratis fra din bopæl til den togstation eller busholdeplads, der ligger nærmest dit mødested/din kaserne.
Kort til frirejseberettigede værnepligtige
Kort til frirejseberettigede værnepligtige er udstedt til dig med det formål, at du kan rejse gratis, mens du aftjener værnepligten. Kortet består af en side med et DSB Stamkort, der udstedes hos DSB og et indstikskort med et DSB nummer der skal udstedes og udfyldes af tjenestestedet.
Bemærk, kortet er strengt personligt, og må under ingen omstændigheder overlades eller udlånes til andre. Kortet er ligeledes ugyldigt, hvis der er foretaget rettelser, eller hvis numrene på kortets to sider ikke stemmer overens. Beder det kontrollerende personale om at se nærmere på kortet, skal du altid rette dig efter dette.
Anskaffelse af stamkort
Ønsker du som værnepligtig at benytte dig af offentlig transport mellem din bopæl og dit tjenestested, skal du først og fremmest anskaffe dig et DSB stamkort inden dit første møde på tjenestestedet. Stamkortet er gratis og kan udstedes hos DSB. Husk at medbringe et pasfoto, der skal bruges på stamkortet.
Attester gælder ikke
Selvom du har attest fra dit tjenestested, som bekræfter, at du har mistet dit kort, godtages denne ikke som billet. Hvis du har mistet dit kort, skal du henvende dig til den udstedende myndighed på tjenestestedet. I perioden fra du har bestilt et nyt kort til du modtager dette, må du selv købe billet til normal pris. Sådanne billetter refunderes ikke af BAT.
ID-kort
Frirejseberettigede kortet er kun gyldigt, når du samtidig kan vise dit ID-kort. Det gælder også, når du rejser i uniform. Den første måned efter indkaldelsen kan kortet dog benyttes uden ID-kort. Første gyldighedsdag er anført på forsiden af kortet.
Glemt eller tabt kort
Har du glemt eller tabt dit kort, skal du købe billet som alle almindelige passagerer, inden du stiger på bussen. Rejser du uden gyldig billet, vil du få udstedt en kontrolafgift.
Ugyldigt kort
Ret aldrig i dit kort eller på din billet. Det er dokumentfalsk og strafbart. Det er også strafbart at lade andre rejse på kortet eller billetterne.
Har du spørgsmål til kort til frirejseberettigede værnepligtige, skal du kontakte dit tjenestested eller DSB.
Forsvarets Dag
Deltagere i Forsvarets Dag (tidligere kaldt session) har ret til fribefordring mellem hjemstedet og mødestedet. Du vil sammen med indkaldelsesbrevet til Forsvarets Dag, modtage en billet du kan rejse på.
Har du spørgsmål til billet til Forsvarets Dag, skal du kontakte dit tjenestested.