27.06.2026 - Svaneke omlægning af kørsel
Pga. Velo-Soilex Rally lukkes Stoppesteder på Svaneke Torv. BAT henviser til Svaneke Havn
På BAT's bestillingsportal kan du bestille en grupperejse til minimum 15 personer og max. 50 personer og være sikret en plads i bussen.
Rejsen skal bestilles senest 2 hele hverdage før rejsens start.
Annullering af grupperejser kan kun ske telefonisk til BAT mindst 2 hele hverdage før udrejse. Det er ikke muligt at få refunderet grupperejser, hvis der er mindre end 2 hele hverdage til turens start.
En gruppe der rejser på andet end gruppebillet er selv ansvarlig for korrekt billettering.
Bestillingsportalen er forbeholdt institutioner og virksomheder.
Du skal have et cvr-nummer eller ean-nummer for at benytte portalen.
For at kunne fremsøge og bestille en grupperejse, skal du være oprettet som bruger på bestillingsportalen. Efter du har oprettet dig, skal BAT først godkende din oprettelse. Når den er godkendt, vil du få en mail herom, hvorefter du kan logge ind og fremsøge og bestille grupperejser.
Før du kan fremsøge og bestille en grupperejse, skal virksomheden eller institutionen være oprettet som bruger på bestillingsportalen.
Ved oprettelsen skal du blandt andet bruge virksomhedens/institutionens CVR-nummer, P-nummer samt EAN-nummer.
Udfyld formularen på denne side (åbner i nyt vindue). Se vejledning herunder.
Hvis systemet ikke godtager oprettelsen vil der være en rød tekst og markering af felt som ikke er udfyldt korrekt.
Tjek følgende:
Se eventuelt også under ofte stillede spørgsmål om gruppebestilling.
Man skal være logget ind for at kunne fremsøge og bestille grupperejser.
Gruppebilletter skal bestilles senest 2 hele hverdage før afrejse. Ud- og hjemrejse skal bestilles separat.
På BAT's bestillingsportal kan du bestille grupperejser til større grupper (min. 15 og max. 50 personer). Med en grupperejse er I sikret plads i bussen til det antal passagerer reservationen lyder på.
Grupperejser anbefales til større grupper og plads skal reserveres i god tid. Vi vil gerne give alle kunder den bedste service. Derfor skal du være opmærksom på følgende når du skal rejse med en større gruppe:
Der er ofte mange grupper som vil med bussen. Derfor er det vigtigt, at I tager den bus og afgang, I har reserveret plads på. Grupper uden reservation kan risikere at blive afvist af chaufføren og henvist til næste afgang.
Læs mere om hvordan du foretager en gruppereservation på bat.dk.
Bemærk: Det er ikke muligt at foretage gruppereservationer pr. telefon eller mail.
Priser for grupperejser kan læses her.
I bestillingen indtastes antal børn (under 16 år) / antal pensionister samt antal voksne (16 år og ældre). Reglen om at medbringe børn under 12 år gratis gælder ikke for grupperejser.
For at kunne fremsøge og bestille en grupperejse, skal institutionen/virksomheden være oprettet som bruger med CVR-nummer, P-nummer og evt. EAN-nummer på bestillingsportalen. Se vejledning til brugeroprettelse her.
Efter du har oprettet dig, skal BAT først godkende din oprettelse. Når den er godkendt, vil du få en mail herom, hvorefter du kan fremsøge og bestille grupperejser. Vær opmærksom på at angive korrekt mailadresse ved brugeroprettelsen, da det er den BAT svarer på og til den mailadresse billetten bliver sendt.
Ved betaling vælges "Faktura". Faktura sendes til institutionen/virksomheden i den førstkommende måned efter rejsen er afsluttet. Betalingsmetode "Børnehavekort/klassekort" må kun vælges af bornholmske institutioner, som har købt et børnehavekort/klassekort.
Gruppereservationen er til det antal rejsende og den rejseplan (ruter og tidspunkter), der er angivet på billetten.
Billetten skal fremvises til chaufføren ved påstigning og under hele rejsen og ved en eventuel billetkontrol. Billetten kan enten printes eller vises på en smartphone/tablet. Det er dit ansvar, at skærmen er læsbar og at der er strøm på enheden. Der må ikke ændres på reservationens eller billetternes udseende eller indhold.
DSBs lejrtursbilletter er ikke gyldige i BAT's busser. En lejrskolegruppe skal derfor bestille en grupperejse efter de gældende regler.
Grupperejser skal aflyses minimum 2 hverdage før afrejse. Det er kun muligt at annullere hele grupperejsen. Annullering kan kun ske telefonisk til BAT på telefon 56 95 21 21 i åbningstiden. Bemærk at der er ændrede åbningstider på bl.a. helligdage, jul og nytår. Du kan se dem her. Ekstraordinære lukkedage vil fremgå af vores hjemmeside.
Husk at oplyse dit ordrenummer.
BAT yder ingen tilbagebetaling for billetter ved for sen annullering.
Brugte eller delvist brugte billetter refunderes ikke, ligesom at der ikke ydes refusion, hvis gruppen ikke rettidigt er ved det valgte stoppested jf. bestillingen.
Grupperejser er omfattet af BATs rejsegaranti.
Hvis du oplever problemer med brugeroprettelse eller bestillinger, kan du kontakte:
BAT
Munch Petersens Vej 2
3700 Rønne
Tlf. 56 95 21 21
Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om gruppebestilling på bat.dk
Jeg kan ikke oprette mig som kunde - systemet melder fejl?
Det kan måske skyldes at brugernavnet allerede er brugt. Det samme brugernavn kan ikke oprettes flere gange. Et password skal bestå af minimum 8 tegn/bogstaver, der er intet max. på antallet af karakterer i passwordet.
Jeg kan ikke huske mit password - kan I fortælle mig, hvad det er?
Nej, det kan vi desværre ikke, men du kan bestille et nyt fra siden. Så modtager du en ny kode på den mail, der er koblet til dit brugernavn.
Hvordan ændrer jeg min brugerprofil, fx mail, kontaktperson, CVR etc.?
Du kan selv ændre telefonnummer, navn og adresse og e-mail under din profil. De øvrige oplysninger kan vi hjælpe dig med.
Jeg har ikke et EAN-nummer (friskoler m.m.)
Du kan udfylde med 13 nuller i stedet.
Hvorfor kan jeg ikke vælge den ønskede rejsedato?
Den valgte dato overskrider tidsfristen. Din rejse skal bestilles senest 2 hele hverdage før afrejsedagen og max. 60 dage før. Når du bruger datovælgeren, får du kun vist gyldige rejsedatoer. Bemærk, at det ikke er muligt at omgå tidsfristen ved at kontakte os på mail eller telefon.
Kan vi selv vælge, hvor vi vil hentes og sættes af?
Nej, der skal rejses mellem de angivne stoppesteder og ud fra de gældende køreplaner i BAT. Du skal stå på og af ud fra den bestilte grupperejse.
Kan man betale for nogle af de rejsende på reservationen med gruppebillet og resten med anden betalingsform?
Nej, gruppebilletten gælder alle rejsende på turen og kan ikke blandes med andre betalingsformer.
Hvad gør jeg hvis jeg ikke ved hvad stoppestedet hedder?
Når du bestiller en grupperejse er det stoppesteder, der skal søges på i til og fra felterne. Der kan ikke søges på vinkestrækninger. Hvis du er i tvivl om hvad stoppestedet hedder, anbefaler vi at du fremsøger rejsen på www.rejseplanen.dk for at finde det rette stoppested.
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte os på tlf. 56 95 21 21.
Kan jeg selv ændre min grupperejse-bestilling - f.eks. dato, antal rejsende etc.?
Nej, det er desværre ikke muligt selv at ændre i en grupperejse, men du kan få slettet din bestilling indtil 2 hele hverdage før afrejse ved at kontakte BAT telefonisk. Bemærk at der er ændrede åbningstider på bl.a. helligdage, jul og nytår. Du kan se dem her. Ekstraordinære lukkedage vil fremgå af vores hjemmeside.
Vi skal ikke med bussen alligevel, kan jeg annullere vores gruppebillet?
Ja, du kan få annulleret din bestilling indtil 2 hele hverdage før afrejsedatoen ved at kontakte BAT telefonisk. Bemærk at der er ændrede åbningstider på bl.a. helligdage, jul og nytår. Du kan se dem her. Ekstraordinære lukkedage vil fremgå af vores hjemmeside.