Hvor kan jeg se om min bus er forsinket ?
Søg din rejse frem på rejseplanen, klik på pilen med mere information. Hvis bussen er forsinket kommer der røde minuttal med + foran.
Rejsegaranti:
Hvis du som passagerer oplever mere end 20 minutters
forsinkelser på en af BAT´s afgange, kan du i nogle tilfælde få refunderet udgift til taxi. (gælder ikke rute 7 og 8)
-Du skal selv betale for taxien i første omgang, men BAT refunderer pengene, når vi har behandlet sagen.
-Du skal sende din kvittering fra taxien sammen med oplysninger om tid, sted og rutenummer til BAT´s administration.
Rejsegarantien gælder kun for planlagt kørsel. Den gælder ikke, hvis der er sket ændringer i kørslen, som BAT i god tid har varslet via nye køreplaner, annoncering, plakater eller på hjemmesiden.
Garantien gælder ikke ved force majeure, altså når forsinkelsen skyldes forhold ude fra, som BAT ingen indflydelse har på, og hvor du som passager bør vide, at der kan ske aflysninger og forsinkelser.
Force majeure kan f.eks. være:
Arbejdsnedlæggelser og blokader
Dårlige vejrforhold, som f.eks. kraftig sne, fygning, orkan osv.
Trafikproblemer affødt af f.eks. vejarbejde, trafikuheld
eller trængsel i højsæsonen.
Du skal planlægge rejsen, så du har rimelig tid til at skifte bus.
Korrespondance til andre aktører i den kollektive trafik er ikke omfattet. Det vil sige, at hvis du rejser videre med f.eks. færge eller fly, er denne del af rejsen ikke omfattet af rejsegarantien.
I alle andre situationer er du som udgangspunkt dækket af BAT's rejsegaranti.
Læs mere her: BAT's rejsegaranti-folder
Udfyld skema her BAT-taxirefusionsskema.